„Ich bin ein“Ohrkind“ und hatte nicht immer die Gelegenheit, das Hören zu genießen, wie andere es haben. Seit 2012 habe ich Hörgeräte, die jetzt mein und alles sind. Ich könnte nicht ohne arbeiten! Ich liebe Musik und in vielen Genres. Ich spiele seit 2011 Gitarre und bin sehr glücklich, Musik zu machen, aber denken Sie daran, dass ich ein Anfänger bin.“
Diese Aufnahmen „The Flower Shop“ og „Something About“ stammen aus meiner Zeit „vor“ Hörgeräten:
Diese Aufnahme (I blame the Rain) ist von „danach“, und ich denke, es gibt einen großen Unterschied:
Ich habe mir ein Midi-Keyboard und ein Mikrofon gekauft, nur um zu versuchen, auf einem Keyboard zu singen und zu spielen und vielleicht auch, um die Arbeit in FL Studio und Cubase zu erleichtern.
Hier sind einige Projekte, die in FL Studio und Cubase erstellt wurden:
Min Frygt
Key: D Major – Dies ist ein neu begonnenes Projekt und ich bin noch lange nicht fertig… Hier werde ich versuchen, zuerst die Texte zu schreiben und dann die Musik zu komponieren.
VERSE
Når det sidste ord er blevet sagt.
Mit aller sidste, er det.
Min aske er blevet lagt.
Bange for at vær‘ det,
Ingen vil vær‘.
VERSE
Et vivar af stemmer omkring mig.
Selv om jeg ik‘ ka‘ li‘ det.
Hvad kan det føre med sig?
Bange for at sig‘ det,
Ingen vil hør‘.
VERSE
Mine tanker er uden grænse.
Udenfor rækkevidde.
Som en speeder uden bremse.
Bange for at bli‘ det,
Ingen vil ha‘.
Nede under skyggen
Key: A#min
Vers 1:
Små hvide løgne, skjult i plast,
sælger drømme, men til hvilken last?
Lukker øjnene for fred og ro,
men hjertet larmer, går i to.
Taler i koder, hver eneste dråbe,
forvrænger sandhed, gør mig til tåbe.
Bliver til skygge af egne tanker,
dråberne flyder, hjertet banker.
Vers2:
Løfter fra toppen, hugget i sten,
evigt givet, men lastet med mén.
Ar så dybe, som den dybeste rende,
tårerne triller, men hvem er min frænde.
Tomme hænder, men lommer så fulde,
der handles i mørket, som bølger kan rulle.
Hvem betaler prisen, når kassen lukkes,
hvem rejser sig, når lyset nu slukkes?
Omkvæd:
Ned, ned, ned, ned, ned.
Nede under skyggen, der høres et råb,
nede under skyggen, der lever et håb.
Ned, ned, ned, ned, ned!
Sad
Key: Amin
Ekko
Key: Emin
Råber ind i natten, men ingen svarer mig.
Skyggerne de sender, et suk tilba‘ fra dig.
En båd uden åre, jeg savner sku da dig.
Det blir‘ aldrig det samme, kan ikke finde vej.
Mit liv er et ekko, vi er i samme båd.
Bekvemt er det ikke, derfor ber‘ jeg om råd?
Og selv om jeg råber, så høres ej dit svar.
Spøgelse fra fortid, du følger hvor jeg var.
Følger spor af drømme, blod på mine hænder.
Ekko af min længsel, aldrig helt forsvinder.
Længe har du fulgt mig, længe tør det siges.
Ekko har du snydt mig? Skal vor‘ veje skilles?
Kontrast til min hvisken, mit ekko stilner hen.
Følges til det sidste, min allerbedste ven.
Når jeg prøver at ti‘, så lever du endnu.
Et spejl af ensomhed, jeg kan ej flygte nu.
Drowning
I picked up a stone, it felt right,
A comfort I’d carry through the day.
It made its surface catch the light,
That stone grew heavier along the way.
Kept it in my pocket to feel calm,
I believed it would help me through.
The more I squeezed it in my palm,
It pulled me from a clear view.
The promises I’d keep some time,
The breaths I never seemed to find.
It once felt like a quiet piece of time,
The stone I chose to carry drowns my mind.
The stone keeps sinking, pulls at my sleeve,
Made of all the moments, I forgot to breathe.
The stone keeps sinking, deeper as i drown,
The weight I carried, it pulled me down.
For my Demons
My demons rise when I feed fear,
they pull me from my way.
My strength appears when I stay clear,
it guides me through the day.
The dark speaks loud with heavy lies,
it tries to take the lead.
The light stands firm with open skies,
it grows from what I feed.
Each step I take becomes my choice,
it shapes the path I see.
Each thought I hold becomes my voice,
it builds who I will be.
To walk ahead with steady mind,
And choose the truth I use.
I leave the weaker self behind,
I grow because I choose.
Disse Tomme Vægge
De står og venter på det sidste bifald,
men tavse som graven og efterladt affald.
Disse blikke der flakker i det grå,
ser kun det mørke som bliver ved med at stå.
Sprækkerne åbner sig som gemte sår,
der hvisker om alt det vi ikke forstår.
Et menneskesyn falmer i den kolde dis,
tankerne går i stå og fryser til is.
Rummet er tungt som kvalte skrig,
fyldt af alt det vi aldrig slap fri.
Og væggene står som døde skygger,
som sandheder så sorte og ingen der lytter.
Men de gemmer på mange mørke dage,
på sandheder vi ikke længere kan tage.
Det kunne blive som et ekko uden hale,
hvis disse vægge egentlig kunne tale.
En Dag
